Borgermøde i Vangede 2014

Den 17. september inviterer Gentofte Kommune og Vangedes Venner til borgermøde om udbygningen og moderniseringen af Bank-Mikkelsens Vej, herunder også om baggrunden og planerne for byggeri af almene familieboliger på området.

Billede af hånd der holder mikrofon

Gentofte Kommune og Vangedes Venner inviterer alle interesserede til borgermøde om udbygningen og moderniseringen af Bank-Mikkelsens Vej, herunder planerne for byggeri af almene familieboliger på området.

Mødet afholdes den 17. september kl. 19.00 i salen på Bank-Mikkelsens Vej 2, 2820 Gentofte.

På mødet kan du bl.a. høre:

  • Borgmester Hans Toft byde velkommen og fortælle om  visionerne omkring udbygningen og moderniseringen af Bank-Mikkelsens Vej og projektet ”Det gode liv i nye rammer”.  
  • Moderniseringsplanens elementer, byggefelter og tidsplan
  • Rammerne for de almene familieboliger, der skal placeres ud til Sognevej.
  • Vangedes Venner fortælle om  fællesskaber i Vangede.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Til mødet vil der være kaffe, te, frugt og kage.

Tilmelding

I forhold til planlægningen, må du meget gerne tilmelde sig mødet på www.booking.gentofte.dk.  Du er selvfølgelig også velkommen uden forudgående tilmelding.

Borgermødet er annonceret her på siden, i Vangede Avis, Villabyerne og på Gentofte.dk.

Mere information

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng på reng@gentofte.dk eller telefon 39 98 30 35.